|
Definition af en satellit
En satellits formål er at komme i kredsløb om jorden eller længere ud i rummet. Hvis satellittens hastighed er kontinuerlig, fastholdes den i et bestemt kredsløb, men sættes hastigheden op, kan den frigøre sig helt fra jordens tyngdefelt og nå til månen eller endnu længere ud i rummet. Det er således ikke tilfældigt, at vi hedder Satellitten. I Botilbuddet Satellitten ønsker vi at give beboerne kontinuitet og trygge rammer for at de kan finde deres eget kredsløb. Når en beboer har sluttet et kredsløbet, bygger vi lidt ovenpå - hastigheden sættes lidt op - og et nyt kredsløb kan påbegyndes. Beboeren får mulighed for at fortsætte udviklingen, indtil beboeren er blevet en handlende person. Beboeren vil langsomt frigøre sig fra den tyngde, som gør ham/hende stationær. I starten, og i en periode fremover har beboeren brug for en "livvagt". Efterhånden som beboeren bliver en selvstændig handlende person, har han/hun ikke brug for en "livvagt", men for en drabant - en "følgesvend". |