|
Etisk regelsæt - LOS Etisk Nævn november efter generalforsamlingen 2006 Medlem nr. 1 = Else Hammerich, Center for Konfliktløsning – formand. Udpeget frem til GF 2008 Medlem nr. 2 = Tine Bryld, udpeget frem til GF 2008 Medlem nr. 3 = Bente Nielsen, Baglandet i Århus, udpeget frem til GF 2009 Medlem nr. 4 = Peter Mikkelsen, Eskegården, valgt frem til GF 2008 Medlem nr. 5 = Frank Falentin, Lundekollektivet, bestyrelsesrepræsentant frem til GF 2008
Det etiske regelsæt er bindende for alle foreningens medlemmer. Hvert medlem tilstræber at leve op til foreningens etiske kodeks, der er funderet på følgende:
· Medlemmerne udviser kollegial respekt, og støtter hinanden i at bevare den enkeltes særegenhed
På baggrund af ovenstående principper har LOS nedsat et etisk nævn for hvilket der gælder følgende vedtægter:
Etisk nævn i LOS
§ 1. Formål Nedsættelsen af Etisk Nævn og nævnets arbejde skal:
§ 2. Sammensætning Nævnet består af: Medlem nr. 1 = formanden – udpeges af bestyrelsen for en 2-årig periode. (Profil kunne være en erfaren mæglertype, pensioneret dommer, formand for andet nævn eller lignende, skal nyde anseelse. Formanden findes udenfor foreningens medlemsskare.) Medlem nr. 2 = udpeges af bestyrelsen for en 2-årig periode. Vedkommende er en person med socialfaglig indsigt (personen findes udenfor foreningens medlemsskare) Medlem nr. 3 = udpeges af bestyrelsen for en 2-årig periode. Vedkommende er en person, der repræsenterer brugerinteresser (personen findes udenfor foreningens medlemsskare) Medlem nr. 4 = er udpeget af og valgt blandt de stemmeberettigede medlemmer på LOS’s generalforsamling, dvs. personen vælges for en 1-årig periode på generalforsamlingen, og står til ansvar overfor denne. Medlem nr. 5 = udpeget af og valgt blandt bestyrelsens medlemmer. Vælges for en 1-årig periode. Genvalg og/eller genudpegning kan finde sted.
§ 3. Forretningsorden Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden med de forbehold, der er nævnt nedenfor.
Stk. 2 Et medlem af det etiske nævn kan ikke deltage i behandlingen af sager, hvis vedkommende har tætte personlige eller privatøkonomiske relationer til klager eller indklagede.
Stk. 3 Ved et medlems død eller varig tilbagetrækning af helbredsmæssige grunde udpeger bestyrelsen i LOS en suppleant indtil næste generalforsamling.
§ 4. Nævnets opgaver Nævnet behandler klager over LOS-medlemmer, der driver et privat tilbud eller er under etablering med et privat tilbud. Nævnet aflægger til den årlige generalforsamling i LOS en skriftlig beretning om nævnets sager og virke. Nævnets beretning skal afleveres i anonymiseret form Nævnet kan udøve rådgivende og vejledende virksomhed om nævnets område på nævnets eget initiativ. Nævnet kan under særlige omstændigheder tage stilling til etiske forhold uden for LOS’ medlemskreds.
§. 5 Nævnets afgørelser Det etiske nævn træffer afgørelser ved stemmeflertal på møder hvor alle medlemmer er indkaldt. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer deltager i afstemningen. Er et nævnsmedlem i længere tid forhindret i at deltage i nævnets arbejde, eller er et nævnsmedlem inhabil, anmodes bestyrelsen om at udpege et ad hoc-medlem. Pågældende behøver ikke at være medlem af bestyrelsen.
§. 6 Klageadgang Følgende har klageadgang: · Nuværende eller tidligere brugere · Nære familiemedlemmer til nuværende eller tidligere brugere · LOS-medlemmer · Kommuner, der har anbragt eller visiteret til et medlem af LOS. LOS bestyrelse kan desuden bede det etiske nævn behandle en eller flere sager.
§. 7 Klagens udformning Klager over medlemmers overtrædelse af foreningens etiske principper sendes skriftligt til det etiske nævns formand. Nævnet kan dispensere for kravet om skriftlighed når hensynet til en bruger taler herfor. Klagen skal indeholde angivelse af klagende og indklagedes navn, og hvilke(t) punkt(er) indklagede menes at have overtrådt, samt vedlægges eventuel dokumentation. Enhver klage forelægges til udtalelse for det medlem, der er klaget over, straks klagen indbringes. Det etiske nævns formand tager efterfølgende stilling til, om klagen skal afvises eller undersøges. Afvises klagen, meddeles dette med begrundelse til klager og den indklagede.
§. 8 Nævnets behandling af klagen Det ansvarlige nævnsmedlem skal sikre, at både den indklagede og den klagende får adgang til samtlige sagens dokumenter og får lejlighed til at udtale sig. Parterne kan indkaldes til møde med den ansvarlige eller hele udvalget. Den ansvarlige skriver referat af mødet, der godkendes af parterne. Afviser den indklagede at udtale sig til sagen eller at komme til et indkaldt møde, kan udvalget lægge den klagendes påstand til grund for sin afgørelse. Afviser den klagende part at udtale sig om dokumenter, udtalelser og lignende fra den indklagede, kan udvalget vælge at lade klagen bortfalde. Udvalget kan, med respekt for tavshedspligten, indhente udtalelse fra særligt sagkyndige eller kan, med tilladelse fra parterne, indhente udtalelse fra personer, der på afgørende vis yderligere kan belyse klagen.
Stk. 2
Udvalget kan, hvis det finder det
hensigtsmæssigt, indkalde parterne til en forligsmæssig drøftelse.
Enhver af parterne kan uden skadevirkning for en beslutning i nævnet
afvise at deltage i en sådan drøftelse. Stk. 3
En part kan møde op med bisidder efter eget
valg. Stk. 4 En part skal i henvendelsen til det etiske nævn være opmærksom på at såvel tavshedspligten som oplysningspligt i henhold til offentlig vedtaget lovgivning respekteres. Det kan derfor være nødvendigt at indhente samtykke i forbindelse med videregivelse af personfølsomme oplysninger.
§. 9 Nævnets sanktionsmuligheder Nævnet indstiller til bestyrelsen, hvis der skal udtrykkes kritik eller foranstaltes sanktioner over for medlemmer, med henblik på en afgørelse, jf. stk. 2 litra a - e.
Stk.2 Nævnet kan træffe en af følgende beslutninger i en klagesag: a) Beslutte, at sagen på det foreliggende grundlag ikke er kritisabel. b) Beslutte, at sagen efter undersøgelse ikke er kritisabel. c) Beslutte at afgøre sagen med kritik af indklagede med henvisning til bestemte etiske principper. d) Beslutte at afgøre sagen med kritik af indklagede og anmodning om opfølgende tiltag, eksempelvis, men ikke udelukkende, ændring af praksis, intern instruks, iværksættelse af udviklingstiltag eller andet. e) Beslutte at afgøre sagen med kritik af indklagede samt anbefaling til bestyrelsen om at ekskludere vedkommende.
Stk. 3 Beslutninger og anbefalinger i henhold til stk. 2, litra c, d, og e videresendes til bestyrelsen, som træffer afgørelse. Ved vurdering heraf skal bestyrelsen have tilstillet alt materiale i sagen.
Stk. 4. Beslutninger og anbefalinger, der videresendes til bestyrelsen, skal forelægges medlemmet til udtalelse forinden. Stk. 5. Medlemmer der ikke følger nævnets afgørelser kan indstilles til eksklusion til bestyrelsen i henhold til foreningens vedtægter.
Stk. 6
Fristen for opfyldelse af nævnets afgørelser
skal angives som en del af nævnets afgørelse. Stk. 7
En klagesag skal behandles hurtigt og
respektfuldt. Hvis nævnet først træffer afgørelse mere end seks måneder
efter klagens indgivelse, skal nævnet redegøre for den lange
sagsbehandlingstid. Klager vedrørende forhold, der er mere end to år
gamle, kan kun i særlige tilfælde behandles. §. 10 Tavshedspligt Etisk Nævn har skærpet tavshedspligt vedrørende konkrete klagesager. Det samme gælder for bestyrelsens behandling af sager i henhold til § 7. Ud over nævnets medlemmer har kun parterne adgang til sagens akter. Nævnet kan beslutte at offentliggøre nævnets afgørelser, og udvalget beslutter under hvilken form og med hvilket indhold, afgørelsen skal meddeles foreningens øvrige medlemmer. Parterne modtager en skriftlig, begrundet afgørelse. For nævnets virke gælder i øvrigt, at såvel tavshedspligten som oplysningspligt i henhold til offentlig vedtaget lovgivning respekteres.
Foreningen hæfter ikke for udgifter, et medlem pådrager sig som følge af en klagesag. Nævnets omkostninger afholdes af LOS på en særlig konto i LOS’s regnskab
§. 12 Ændringer Ændringer til det etiske regelsæt sker på LOS’s årlige generalforsamling under indkomne forslag, og ændringsforslag skal stilles skriftligt efter de gældende tidsfrister i foreningens vedtægt.”
Vedtaget på generalforsamlingen i LOS den 8. maj 2007.
Forretningsorden for Etisk Nævn i LOS
§ 1 Formanden indkalder til møde, så ofte det findes påkrævet, dog mindst 1 gang årligt. Formanden leder møderne.
§ 2 Nævnets sekretariatsbetjening varetages af LOS-sekretariatet.
§ 3 Ved formandens forfald udpeger de tilstedeværende nævnsmedlemmer en mødeleder.
§ 4 Klagesagsbehandling foregår ved møder. Indledende faser af en klagesags behandling kan ske ved telefonmøder eller skriftlig behandling.
Stk. 2 Ved modtagelsen af en klage skal det etiske nævn tage stilling til, hvilke etiske principper der i den konkrete sag berøres, og hvilke af disse principper der danner grundlag for yderligere spørgsmål til klager og indklagede.
Stk. 3 Formanden kan afvise klager, og nævnet skal efterfølgende orienteres om disse sager. Ethvert medlem af nævnet kan på denne baggrund kræve klagen taget op til behandling.
Stk. 4 Skal klagen undersøges nærmere udpeger formanden et nævnsmedlem, der er ansvarlig for den videre sagsbehandling. Det ansvarlige nævnsmedlem forestår sagsbehandlingen og afgiver indstilling til udvalget. Det ansvarlige nævnsmedlem kan indhente den fornødne juridiske og anden nødvendige assistance, bl.a fra sekretariatet i LOS. Såfremt dette medfører økonomiske forpligtelser udover 5.000 kr. forelægges dette for bestyrelsesformanden og nævnets formand til endelig godkendelse, før der træffes bindende aftaler. |