Værdigrundlag

Vi mener at…

  • Mennesket har behov for omsorg, fællesskab og tilhørsforhold.
  • Mennesket præges af og præger omgivelserne.
  • Mennesket er socialt og har evnen til at indgå i samspillet med andre.
  • Mennesket har evnen til at udvikle sig gennem ansvar og indflydelse.
  • Mennesket har behov for aktivitet og anerkendelse, for at udvikling kan blive en mulighed.
  • Menneskets evne til udvikling og integration af sociale kompetencer – mestring af  hverdagslivet – fremmes i et miljø med struktur og sammenhænge.

 

Satellittens miljø:

  • Indeholder både strukturelle og kulturelle, fysiske, sociale og psykologiske elementer.
  • Er dynamisk, rummeligt og fleksibelt.
  • Vi drager omsorg for hinanden.
  • Processen bliver vigtigere end målet i sig selv, fordi der gennem processen er mulighed for at opleve og lære at mestre hverdagslivet.
  • Vi fokuserer på behov, ressourcer og integritet (defineret som uafhængighed, selvstændighed og ukrænkelighed).
  • Vi stiller realistiske krav, hvor ressourcer og kompetencer er afgørende for graden af  støtte.

 

Holdninger til samarbejdet med beboeren tager udgangspunkt i:

  • Et humanistisk menneskesyn, hvor eth­vert individ er unikt, og mennesker har forskel­lige behov og res­sourcer.
  • Individuelle rammer, hvor alle er ansvarlige for, at miljøet fungerer. Alle er ansvarlige, men alle er ikke lige ansvarlige. Det professionelle ansvar må ikke tilsløres i demokratiserin­gen.
  • Opsatte mål nås gennem en løbende proces. Kommer man ikke gennem pro­ces­sen, når man ikke målet, hvor­for processen bliver vig­tigere end målet i sig selv.
  • Åben og direkte kommunikation med respekt for det enkel­te in­divid.

 

Filosofi:

  • Vi beskæftiger os med mennesker, der er havnet i en livs­kri­se, hvor de selvdestruktive kræfter har fået overtaget i forhold til vækstimpulserne.
  • Vi tilbyder en arena i form af ­individuel støtte og nærhed, hvor sunde livskræfter igen langsomt kan få overtaget.
  • De mennesker, som efter et psykotisk sammenbrud er i stand til at kæmpe sig frem til større personlig modenhed, er ikke blevet “raske”, fordi de har fået den “rette behandling”. De har fået hjælp til at aktivere deres egne selvhel­bredende impulser. De har været i stand til at omforme vanskelighederne til udfordringer i en vækstproces.
  • Vi opfat­ter ikke, at vores ar­bejde ­skal kur­ere en abnorm tilstand, men opfatter det som ­en støtte til vækst og udvikling.
  • Mennesker kan ud­vikle sig – lære livskunsten.